Om os
Ideen om Caroline Nonbye Design
Hvert år smider mange danskere deres møbler ud i forbindelse med flytning. Faktisk skifter omkring 44% af alle flyttende danskere deres møbler ud, hvilket i 2022 betød, at en stor mængde møbler ikke blev genanvendt. Caroline Nonbye Design blev grundlagt med en vision om at skabe møbler af høj kvalitet, tidløst design og lang levetid, så forbrugerne ikke føler sig nødsaget til at kassere deres møbler efter kort tids brug.
Hos Caroline Nonbye Design er funktionalitet en lige så vigtig faktor som æstetik. Et møbel skal ikke blot være smukt og veludført, det skal også have en praktisk anvendelse. Hvis man investerer i et bord til 20.000 kr, skal det ikke kun være et kunstværk, men også tilbyde optimal komfort. Denne filosofi er kernen i vores designproces.
Historie
Caroline Nonbye Design blev etableret i februar 2024 af Caroline Nonbye. Ideen startede længe tilbage, i en bil på vej på sommerferie. Tiden på bagsædet skulle bruges fornuftigt, og Caroline begyndte at tegne. Tøj kunne hun ikke tegne, men møbler blev hendes styrke. Det første produkt – tøjstativet bøjlen – blev tegnet på en motorvej i Tyskland.
Ideen forblev i tankerne i flere år efter den køretur. På sin 18-års fødselsdag fik Caroline sin første prototype af sine forældre, og drømmen begyndte stille og roligt at tage form.
Med ambitionen om at blive en markant spiller på det danske møbelmarked er fokusset på at udvikle møbler, der passer ind i ethvert dansk hjem. Kvalitet, funktionalitet og design er fundamentet i vores produkter, som alle bliver produceret i Danmark af materialer så holdbare, at de kan gives videre til næste generation.
Lige nu er de første prototyper under udvikling, og snart kan produktionen igangsættes, så Caroline Nonbye Designs møbler kan finde vej ind i de danske hjem.
Om Caroline Nonbye
Caroline Nonbye er grundlæggeren af virksomheden og hun har en baggrund inden for markedsføring og design. Caroline er uddannet markedsføringsøkonom med speciale i iværksætteri og derudover er hun netop færdiguddannet med hendes bachelor i design og business her med speciale i innovation og entrepreneurship.
Hendes passion for møbler og design danner grundlaget for hendes vision om at skabe et unikt og funktionelt møbelbrand, der kan gøre en forskel i branchen.